Bestil hotel

PRISMATCH PÅ INTERNETTET Søg

Socialt ansvar

Introduksjon

Med energi, mod og begejstring skaber vi en bedre verden – WeCare!

Det er Nordic Choices vision. Den afspejler vores kerneværdier, som alle vores ansatte skal kende til.

WeCare er navnet på vores CR-platform (Corporate Responsibility). CR er et af vores vigtigste satsningsområder – både nu og i de kommende år. Herunder kan du se en af flere definitioner på CR:

Corporate Responsibility handler om, hvordan værdier skabes. Det handler om, hvordan virksomheden påvirker mennesker, miljø og samfund. Det er noget, som ansvarlige virksomheder tager hensyn til.

Erhvervslivet er nødt til at tage sin del af ansvaret for, at verden skal blive et bedre sted at leve – både i dag og for fremtidige generationer. Myndighederne kan ikke længere bære dette ansvar alene.

For os er der ikke noget alternativ til at være en ansvarlig og bevidst virksomhed. Vi skal, i det omfang det kan lade sig gøre, tage hensyn til alle vores interessenter, som bliver påvirket af vores forretningsdrift. Vi har desuden erfaret, at det er noget, som gør virksomheden stolt, at det tiltrækker og er med til at holde på gode medarbejdere, og at det opbygger en god kultur. Vi er nået et godt stykke hen ad vejen, og vi har ambitiøse mål for fremtiden. I underpunkterne kan du læse mere om vores indsats inden for CR/samfundsansvar.