
Bo som en rockstjerne i AC/DC-suiten. Kom tæt på den storslåede natur, samtidig med at du nyder hver en centimeter af luksus, som alle de 180 kvadratmeter i Alexandersuiten i Molde byder på. Oplev det trendy Södermalm i Stockholm eller det sjælfulde Havnekontor i Bergen, og se for dig selv, hvorfor Petter hellere end gerne tilbringer en nat i Globensuiten – stedet hvor stjernerne mødes.
“Size does matter. 2 etager, 180 kvadratmeter og 222 fjeldtoppe i horisonten. Med jazz i væggene og sjælefred i swimmingpoolen er det byens bedste sted for både en aftendrink og morgenkaffen.“ - Petter
“Rockbyen Drammen har endelig fået sit eget rockhotel. Nogle længes tilbage til dengang, de svedte i Drammenshallen. Andre søger efter nye helte med nye omkvæd. Rocken dør aldrig. I hvert tilfælde ikke i bruset fra elven. Suiten er "Back in Black", og i receptionen venter iPod med spillelister.” - Petter
“Jeg havde en gang en stor drøm om et fantastisk hotel i Södermalm. Derfor er det altid specielt at vågne op på Clarion Hotel Stockholm, hvor det hele er blevet til virkelighed. Og så godt det er. I foråret åbnede det splinternye Elements Spa. Nu får du ikke kun pulserende kulturliv, men også indisk afslapning i Stockholms mest cool bydel.” - Petter
”Bergen er byen med stolt, gammel storhed. Men selv om Veidungsuiten på byens gamle Havnekontor er fredet, er der alt andet end støvet blandt de gamle træudskæringer. Obligatorisk cognac foran den italienske marmorpejs.” - Petter
”Vi ser alle stjerner. I hvert tilfælde i Globensuiten. En lille lejlighed på toppen af byen med udendørs hot tub og stue og sauna indendørs. Her kobler de store kunstnere af før og efter deres koncerter. Vi andre kan nyde hele aftenen på den store terrasse.” - Petter