Bestil hotel

PRISMATCH PÅ INTERNETTET Søg

Bonuspoeng indie


Ønsker du at donere dine point til et velgørende formål?

Du kan donere dine Nordic Choice Club-point til velgørende formål, og Nordic Choice Hotels har valgt at støtte to organisationer.

Hvordan donerer man penge?

Kontakt kundeservice via e-mail, hvis du ønsker at donere dine point til et velgørende formål.

Point kan doneres i hele 10.000'er (svarende til 300 kroner) til UNICEF Water for Life eller til bevarelse af 60.000 m2 regnskov i ét år.

Regnskogfondet - ”Do not disturb the Rainforest”

Støtten vil gå til Asiens største tilbageværende regnskove på øen Ny Guinea samt til sikring af særligt sårbare områder for indianerne i Amazonas.

Regnskoven er forbløffende. Den rummer mere end halvdelen af alle klodens dyre- og plantearter,men dækker kun seks procent af Jordens samlede overflade. Millioner af mennesker har regnskoven som deres hjem og får stort set alt, hvad de har brug for, fra den. Men også vi, der lever langt fra regnskoven, har brug for dens livsvigtige medicin og dens bidrag til reguleringen af Jordens klima.

20 % af verdens drivhusgasser stammer fra ødelæggelse af tropisk skov.Når afskovning af regnskoven står for 20 % af den menneskeskabte CO2-udledning, er det både naturligt og vigtigt, at vi sætter fokus på det.

Bevarelse af regnskoven er det hurtigste og mest omkostningseffektive klimatiltag, der findes. Derfor støtter Nordic Choice nu Regnskogfondets globale arbejde – men regnskoven har også brug for din støtte.

Læs mere: www.regnskog.no

Unicef - Water for life

Nordic Choice har indgået en samarbejdsaftale med UNICEF, som via sine lokalkontorer vil iværksætte brøndboringsprojekter.

Rent vand er nøglen til en bedre fremtid for alle børn. UNICEFs arbejde på vandområdet er med til at skabe en positiv effekt, hvor vand og gode sanitetsløsninger får flere børn i skole.

Ofte løber det rene vand kun 100 meter under børnenes fødder. Derfor er det en god løsning at bygge brønde i områder uden adgang til rent vand. En brønd koster i gennemsnit 20.000 kroner at opføre, og i dag står UNICEF i spidsen for brøndprojekter i Afrika, Asien og Sydamerika.

Brøndene bygges af lokale UNICEF-kontorer i samarbejde med lokalbefolkningen og finansieres af UNICEFS samarbejdspartnere. Nordic Choice er nu blevet en af disse samarbejdspartnere og ønsker at bidrage til, at der opføres brønde de steder, hvor børnene har det største behov.

Læs mere: www.unicef.dk